Regler

Massagekategorier:
1. Fysiurgisk Massage (vestlig massage) indeholdende klassisk massage, sportsmassage, MFR, MET, Neuromuskulær teknik, m.fl.)
2. Asiatisk Massage (Thai Massage, Shiatsu, Tui Na, Ayurveda, m.fl.)
3. Wellness Massage (Hot Stone, Aromatherapy, spa massage, lymfe drænage, hoilistisk massage m.fl.)
4. Freestyle Massage (kombinations massage, selvbehandling, mobilisering, cupping, massage med redskaber m.fl.)
5. Stolemassage (både asiatisk og vestlig inspireret)

6. Sportsmassage (før sport, restitution, vedligeholdelse)

Deltagerne skal være opmærksom på at dommerne godt kan vurdere at den enkelte behandling kan være med i flere kategorier!

Deltagelse:

1. Hver deltager vil blive kategoriseret af dommerne ud fra sin beskrivelse af behandlingen. Deltageren kan stille op i 2 kategorier hvis ønsket.
2. Det forventes at deltagernes påklædning passer til kategorien. Modtageren skal have underbukser på og kvindens bryst skal være dækket til.
3. Deltagerne som skal bruge særlige/specielt udstyr skal selv medbringe det.
4. Deltagerne er selv ansvarlige med hensyn til forsikringsspørgsmål.

Konkurrence område:

Konkurrence området har 3 massage områder. For den massage der udøves på massagebriks er der 2 brikserum og for den asiatiske kategori er der seks madrasser og flere massagestole. Alle deltagere har pligt til at lægge krop til konkurrencen. Tengbjerg Massørskole er ansvarlig for at levere eventuelle reservemodtagere.

Deltagerne vil blive adskilt i 2-3 grupper.

Placeringen af briks, massagestol eller madras, som hver deltager skal bruge, vil blive valgt ved lodtrækning.
Højden af briksen vil blive justeret af den enkelte deltager.
Varigheden af hver runde er 65 minutter (inkl. 5 minutters kort undersøgelse af “klienten”). De 5 minutter skal også bruges til at fortælle/forklare dommerne meningen med behandlingen hvis der er behov for det.

CIMG1403-1024x768[1]

Dommerne vil evaluere deltagerne i:

  • Krop ergonomi og sikkerhed.
  • Teknikker og kvalitet indenfor den valgte kategori.
  • Der lægges vægt på innovation, flow og nytænkning.
  • Modtagerne af massagen skal give point for trykket og oplevelsen.
  • Klientkontakt (indlevelse, empati, tilpasning/justering at behandling til klient)

Dommerne:

Indledende runder

Repræsentanter for Dansk Massageforbund og diverse brancheforeninger samt specialister indenfor kategorierne er dommere i de indledende runder og bestemmer hvem der går videre til finalen. Dommerne har mulighed for at udstede 1-3 wildcards til finalen, hvis de vurdere at flere skal deltage.

Finalen

Alle tilskuere som er uddannet massører har 1 stemme (1 point).

Massagemodtagerne i finalen er specialister indenfor deres kategori og skal vurdere om behandleren skal have fra 1 til 6 point.

Tengbjerg Masterclass undervisere, og repræsentanter for The International Massage Association, Massage World Magazine, brancheforeningerne BFM, DAKOBE, DMT og Dansk Behandlerforbund m.fl. har hver 3 point.

Finalen varer 1 time.

Endelig skal vi have kåret Danmarks bedste massør.

Vinderen er den der modtager flest point, og vedkommende kan kalde sig Danmarksmester i Massage 2024.

Derudover vil der blive uddelt følgende priser:

  1. Guld, sølv og bronze i de enkelte kategorier.
  2. Hall of Fame

Titler og deltagelse
Vi opfordre alle til deltagelse. For at kunne vinde titlen som Dansk Mester i Massage, skal man være dansk statsborger. Er man ikke dansk statsborger, kan man vinde titlen “Danish Open winner in Massage”, der er en uafhængig titel uden for ovenstående kategorier samt mester titlen.

Feedback fra dommerne til de deltagere der vil vide hvordan de har klaret sig i turneringen sker kun om søndagen umiddelbart efter turneringen mundtligt. (Kun en halv time)