InspirationNyhed

Mine oplevelser fra det Rumænske Mesterskab i Massage 2019

I de seneste 4 år har jeg været meget aktiv for at lære forskellige massageteknikkerer her i Danmark, men også i andre lande som Litauen og Rusland.

I dag er jeg uddannet Massageterapeut samt Ayurvedisk massør, Thai yoga massør og Skadesterapeut. Jeg har viden om forskellige massageteknikker som Fysiurgisk massage, lymfedrænage, bambus massage og aromaterapi. Jeg har arbejdet som professionel Massageterapeut fra 2016, og jeg vandt en guldmedalje ved DM i Massage 2019 i kategorien Wellness Massage. I 2018 vandt jeg en bronzemedalje ved DM i massage, i kategorien asiatisk massage. Desuden har jeg deltaget ved Verdens Mesterskaberne i Massage i 2017, 2018 og 2019, som altid er inspirerende og giver muligheden for at udvikle sig fagligt og møde andre massører fra hele verden.

Jeg synes, at vi skal være stolte af Jeppe Tengberg, som er grundlægger af DM i Massage og VM i Massage. Han prøver at forbinde mennesker, der har en fælles interesse og samtidig promoverer han massage som mulighed for, at folk kan få et sundere liv i Danmark og i hele verden. Vi skal ikke kun være stolte af Jeppe Tengberg for hans initiativ, men vi må også støtte ham ved at stille op og deltage i konkurrencen. 

Mange af de mennesker der deltog ved VerdensMesterskaberne i massage blev også inspireret og opfordret til at arrangere nationale mesterskaber i deres lande. Iulian Motoc fra Rumænien var også inspireret, og han arrangerede det første mesterskab i massage i november 2019 i sit land. Jeg havde æren af at være dommer i konkurrencen i Rumænien. Jeg takker Iulian Motoc for invitationen og takker ham for tilliden til min viden og evne til at deltage som dommer i konkurrencen.

Det første Rumænske Mesterskab i Massage var en succes, hvor næsten 100 deltagere fra landet og i udlandet viste deres færdigheder i forskellige massage kategorier. Jeg var dommer sammen med Andrei Banc og Ideal Contour Turnhout i Asiatisk Freestyle kategori. Vi var så heldige, at vores kategori ikke var særlig stor (så det var ikke så vanskelig denne gang at dømme). Desuden fik vi undervisning i, hvordan en deltager skal vurderes og dømmes, som har hjalp os i at vælge den bedste deltager. Vores kategorivinder var Petru Boca, og han fik mulighed for at deltage i den store finale hvor kategorivinderne mødes og kæmper om den endelige titel. Vi var rigtig stolte og glade for at Petru Boca fik førstepladsen i finalen. Det viser også, at vi har taget den rigtige beslutning og valgt ham som vinder i Asiatisk Freestyle kategorien. Jeg ønsker tillykke til alle vinderne, men glem ikke at alle deltagere er vindere. Det vigtigste er, at der er dannet et stærkt samfund og gode venner, og dette er den mest værdifulde medalje. Jeg takker også Iulian Motoc og alle arrangørerne, deltagerne, sponsorerne, dommerne og alle involverede i dette smukke projekt. Det var en ære for mig, at være sammen med dem ved det første Mesterskab i Massage i Rumænien.

Det var ikke en nem opgave at være dommer og deltage i dette 3 dages arrangement med mange mennesker. Jeg plejer ikke at være sammen med så mange mennesker i hverdagen. Jeg arbejder stille og roligt i min klinik i Sakskøbing og Nakskov og hjælper folk med at være sunde og raske i hverdagen. Men en gang imellem skal vi alle gå ud af vores komfortzone og prøve noget nyt. Vi massører behandler ikke kun fysiske skavanker i kroppen. Vi underviser folk i, hvordan de skal skabe balance i deres liv. Så først og fremmest skal vi selv være gode rollemodeller for vores kunder. Vi skal selv passe på os selv, leve sundt, dyrke motion, ikke være bange for at prøve nogle nyt og være glade i vores hverdag. Med vores eksempel kan vi inspirere andre og hjælpe dem til at tage den rigtige vej i deres liv.

Til sidst vil jeg sige, at det var en fantastisk og smuk begivenhed. Så mange talentfulde mennesker kom og viste deres evner, begivenheden var meget vel organiseret og dommerne var professionelle. Jeg er så glad for at være en del af denne begivenhed. Jeg håber, at vi også vil have et fantastisk DanmarksMesterskab i massage 2020, som er den 7 og 8 marts. Men uden deltagere kan vi ikke lave en konkurrence, så prøv at støtte dette arrangement. Kom og vis dit talent, dine færdigheder og prøv noget nyt og bliv en del af DM i massage som først og fremmest er en konkurrence, men det er også en mulighed for os massører at udvikle os fagligt, få ny viden og “networking”. Jeg håber vi ses i DM i massage 2020.

Tilmeld dig DM i Massage her.

Følg Dansk Massageforbund på LinkedIn og find mere inspiration.

 

Rita Murauskiene

 

 

 

 

 

 

Husk at ”Like” og dele for at inspirere andre eller måske gøre dine klienter opmærksomme på, hvad en massageterapeut er.

Tilmeld dig Massørnyt og få løbende spændende artikler om inspirerende metoder og modtag udfordrende quizzer, samt historier fra ind og udland.

Følg skolens Facebook side og find mere inspiration.

Følg skoleleder Jeppe Tengbjerg på Instagram og find mere inspiration

Følg skoleleder Jeppe Tengbjerg på  Twitter og find mere inspiration

Prøv evt. en af skolens mange quizzer her.